Kundecase
07.11.2025
Nu får borgere i Lolland Kommune Digital Post direkte fra rottebekæmperen
Lolland Kommune er den første kommune i landet, hvor borgerne kan få besked direkte i Digital Post, når rottebekæmperen har været forbi deres ejendom.
Med den nye løsning kan kommunens medarbejdere sende Digital Post direkte til både ejer og lejer – helt ude fra marken, mens arbejdet udføres.
Med den nye løsning har bekæmperne nu fået muligheden for kommunikere med ejeren og beboernes digitale postkasse, som de fleste borgere tjekker dagligt. Det har gjort vores indsats både hurtige, smidigere og mere præcis.
Jesper Larsen, Miljøsagsbehandler, Lolland Kommune
Sedler i postkassen afløses af mail
Løsningen er udviklet i et tæt samarbejde mellem Lolland Kommune og Torgius. Målet har været at sikre en tryg overgang og en løsning, der passer naturligt ind i kommunens arbejdsgange.
Lolland Kommune har mange private udlejningsboliger samt flexboliger og sommerhuse, hvor ejerne ikke har sin daglige gang på ejendommen og derfor, i mange tilfælde, heller ikke er anmelder. Dette kan skabe dialogudfordringer, både i forhold til en forebyggelses- eller håndhævelsesproces, men også med hensyn til den overordnet orientering omkring bekæmpelsesforløbet, udtaler Jesper Larsen, Miljøsagsbehandler i Lolland Kommune.
Tidligere har rottebekæmperne lagt en seddel i den fysiske postkasse, hvilket oftest medførte unødvendigt langt tid før ejeren blev informeret. I andre tilfælde har den administrative myndighed været flaskehals for at viderebringe den digital kommunikation, såsom henstillinger eller bare simple anmodninger om at kontakte en given bekæmper telefonisk, uddyber Jesper Larsen.
Digital Post er her blevet integreret med PRIOPTI Field, så medarbejderne kan kommunikere direkte fra marken. Dermed kan kommunen kommunikere hurtigere og mere præcist – til glæde for både medarbejdere og borgere.
gevinster for lolland kommune
For Lolland Kommune giver løsningen flere klare gevinster:
- Direkte og enkel kommunikation med borger
- Viderebringelse af komplekse og detaljerede inLokalisere og dokumentere fjernelsen
- Mindre administration og en mere effektiv arbejdsproces
Vi er stolte af samarbejdet og ser frem til at følge de positive resultater i praksis.