Nyhed
11.08.2026
Automatiseret konfliktsøgning giver hurtigere byggesager – og mindre manuelt arbejde
Kommunerne arbejder hver dag på at gøre sagsbehandlingen mere smidig for både medarbejdere og borgere. Et af de steder, hvor små forbedringer giver stor effekt, er i byggesager – særligt i den indledende konfliktsøgning.
Traditionelt skal sagsbehandleren tegne en polygon, trykke på en knap, generere en rapport og derefter manuelt lægge den ind i ESDH-systemet. En rutineopgave, der gentages igen og igen.
Fra manuel rutine til fuld automatisering
I samarbejde med kunden, har vi udarbejdet en løsning, når en borger opretter en byggesag. Det starter en automatisk proces, hvor:
- Polygonen sendes via en unik URL
- Systemet laver overlapsanalyse og konfliktsøgning
- En tilpasset rapport – op til 70 sider – genereres i samme kald
- Rapporten kan gemmes automatisk i kommunens ESDH
- Indbygget overvågning, så systemet selv siger til, hvis noget ikke kører som det skal
For sagsbehandleren betyder det, at hele den manuelle arbejdsgang forsvinder. Konfliktsøgningen sker automatisk – og rapporten ligger klar, når dagen starter.
Det her sparer os for rigtig mange klik – hver dag. Vi slipper for en hel række manuelle trin, og konfliktsøgningen kører bare. Det frigiver tid med det samme.
Rene Chris Jensen, Randers Kommune
Automatisering rækker langt ud over byggesager
Denne løsning er et eksempel på noget større: de samme principper kan bruges på tværs af kommunens arbejdsgange. Hver gang en proces består af gentagne trin, manuelle kontroller eller rapportgenerering, er der potentiale for at gøre den både hurtigere og mere robust. Det gælder ikke kun byggesager, men også miljøsager, tilsyn, driftsopgaver, planlægning og alle de steder, hvor data skal hentes, analyseres og dokumenteres. Små automatiserede forbedringer giver mærkbar effekt – både for sagsbehandlerne, der får færre rutineopgaver.
Mærkbar effekt for borgerne
Automatiseringen betyder, at kommunen kan give hurtigere besked til borgerne. Mindre ventetid, færre manuelle trin og en mere stabil proces.
Det er et lille greb med stor virkning: automatisering, der gør sagsbehandlingen både hurtigere og mere robust – uanset hvilken type sag der er i spil.
Tag det næste skridt mod færre manuelle rutiner
Vi viser dig gerne, hvordan små greb kan skabe stor effekt i hverdagen – uanset fagområde.